Typer af solpaneler og hvad de betyder

Der findes to klassiske typer silicium. Monokrystallinske celler er skåret af én enkelt krystal. De er mørke og ensartede og har højere virkningsgrad. Polykrystallinske celler er smeltet sammen af mange krystaller. De er blålige og har et mere spættet udseende og yder lidt mindre.

I dag er næsten alle paneler til huse monokrystallinske. Polykrystallinske paneler er blevet sjældne, fordi monopanelerne er blevet næsten lige så billige at lave. Får du et tilbud på polykrystallinske paneler, er det værd at spørge, hvorfor. Det kan være et gammelt lagerparti.

Et mono-panel kan give flere watt pr. kvadratmeter. Det er en fordel, når taget er lille, fordi du kan få mere effekt ind på samme areal. Er taget stort, betyder det mindre.

Bag produktnavnene gemmer sig forskellige måder at lave cellerne på. PERC var i en årrække standard. Her har cellen et ekstra lag på bagsiden, som sender lys, der slipper igennem, tilbage ind i cellen. TOPCon er en nyere teknik, hvor der er tilføjet endnu et tyndt lag, så cellen taber mindre strøm og yder lidt mere. Mange nye paneler bruger i dag TOPCon.

Der findes også heterojunction, forkortet HJT, hvor krystallinsk silicium kombineres med tynde lag af amorft silicium. Teknikken giver høj virkningsgrad og klarer varme godt, men panelerne er ofte dyrere.

Som husejer behøver du ikke kende alle teknikkerne. Se i stedet på de tal, de giver: effekt, virkningsgrad og garanti. Teknikken er ikke en fordel i sig selv, men en måde at nå et bedre tal på. Kan et panel med TOPCon og et uden give samme effekt på samme størrelse, er der ikke meget at vælge imellem.

Normalt har et panel glas foran og en bagplade af plast bagved. Et glas-glas-panel har glas på begge sider. Det gør det mere robust over for fugt og mekanisk belastning, og det kan være en fordel i et fugtigt klima eller ved kyster. Det vejer også mere. Mange producenter giver længere garanti på glas-glas.

Full black betyder, at panelet har sort ramme og sort bagplade, så det ligner en sort flade på taget. Det er et spørgsmål om udseende. Det yder ikke mere, men det ser pænere ud på et mørkt tag, og mange kunder vælger det. Et panel med sølvramme og hvide striber mellem cellerne ser mere teknisk ud, men yder lige så godt.

Er huset fredet eller bevaringsværdigt, eller ligger det i et område med regler om, hvordan tage må se ud, kan udseendet også have juridisk betydning. Spørg kommunen eller installatøren, før du bestemmer dig.

Hvert panel har et datablad fra producenten. Det er en side eller to med tal. Her er dem, du bør kigge på.

• Nominel effekt. Panelets effekt under testforhold, i watt peak. 400-460 W er almindeligt.
• Virkningsgrad. Hvor stor en del af lyset, der bliver til strøm. Nye paneler ligger typisk på cirka 20-23 procent.
• Temperaturkoefficient. Fortæller, hvor meget effekten falder for hver grad, panelet bliver varmere. Et lavere tal er bedre. Cirka minus 0,3 til minus 0,35 procent pr. grad er almindeligt.
• Produktgaranti. Dækker fejl i materiale og produktion. Ofte 12-25 år.
• Effektgaranti. Siger, hvor stor en del af effekten panelet mindst skal have efter mange år. Ofte 25-30 år.
• Dimensioner og vægt. Skal passe til taget og beslagene.

Sammenligner du to tilbud, så sæt databladene ved siden af hinanden. Det er her, du kan se, om et dyrere panel faktisk yder mere. Hvad du ellers skal se efter i tilbuddene, står i guiden til at sammenligne tilbud på solceller.

Et bifacialt panel kan tage imod lys fra begge sider. Forsiden vender mod himlen, og bagsiden opfanger lys, der kastes tilbage fra tagets overflade eller fra jorden. På et fladt tag med lys belægning, eller på en carport og i en solcellepark, kan det give nogle ekstra procent. På et almindeligt skråt tag med mørke sten ligger panelet tæt på taget, og der kommer næsten ikke lys ind bagfra. Her får du sjældent noget ud af den ekstra pris.

Halve celler er en anden detalje, du kan støde på. Cellerne er skåret over, så hver halvdel fører mindre strøm. Det giver lidt lavere tab og en bedre håndtering af skygge, fordi panelet er delt i to afsnit. De fleste nye paneler bruger halve celler, så det er ikke noget, du behøver at betale ekstra for. Se det blot som en standard.

Størrelsen på panelet påvirker monteringen. Et stort panel på 2 m² er hurtigt at få op, men tungere at løfte. Mindre paneler er lettere at flytte rundt på, men kræver flere skinner og flere stik. På et lille tag med skorsten eller kviste kan mindre paneler give en bedre udnyttelse, fordi de passer bedre rundt om forhindringerne.

Spørg installatøren, om han har lagt en tegning over panelerne på taget. Et tilbud uden tegning er et tilbud, hvor du ikke kan se, om panelerne kan være der. Du får også en bedre fornemmelse af, hvordan anlægget kommer til at se ud fra vejen, og om der er brug for flere forskellige størrelser. Tegningen viser også, hvor mange paneler taget har plads til.

En garanti er kun værd noget, hvis firmaet bag den stadig findes om 20 år. Det er et vigtigt punkt, som mange glemmer. Vælg et panelmærke, der har været på markedet i flere år, og som har en repræsentant i Danmark, der kan hjælpe, hvis noget går galt.

Spørg også, hvem der betaler for arbejdet, hvis et panel skal skiftes. Nogle garantier dækker kun selve panelet, ikke omkostningerne ved at tage det ned og sætte et nyt op. Få det skrevet i tilbuddet, og gem det sammen med datablad og kvittering.

Panelet skal passe til, hvor du vil sætte det. Er taget lille, kan et effektivt panel give en højere samlet ydelse. Er der meget skygge, kan et panel med mange bypass-dioder eller halve celler klare sig bedre, fordi skyggen kun slukker en del af panelet. Har du et varmt tag eller et tag uden ventilation, har temperaturkoefficienten større betydning.

Vil du have panelerne lavet til at blive på taget i mange år, så vælg et mærke, hvor monteringssystemet også er godkendt til det. Spørg installatøren, hvilke beslag der bruges, og at de passer til din tagtype. Se mere om tagtyper i guiden til solceller på forskellige tagtyper. Få tilbud fra flere firmaer hos solceller til huset.