Se hvad solcellerne laver og huset bruger

De fleste invertere kommer med en app eller en webside. Den er gratis, og den viser som regel den aktuelle effekt i kW, produktionen i dag og i alt og nogle gange en graf over dagen. Mange kan også vise fejlkoder og sende dig en besked, hvis noget er galt. Det er det første sted, du skal kigge.

Appen viser kun, hvad panelerne producerer. Den ved ikke, hvad huset bruger, og derfor ved den heller ikke, hvor meget af produktionen du selv bruger. Det er dét tal, der afgør økonomien. Guiden om økonomi og tilbagebetalingstid forklarer, hvorfor.

Tjek, om appen kræver et abonnement, og om den holder op med at virke, hvis producenten lukker en server. Spørg også, hvem der kan se dine data. Nogle producenter har tjenester, der virker i mange år. Andre ændrer eller lukker dem. Hvis du vil være uafhængig, kan en måler hjælpe.

En kWh-måler kan sidde i eltavlen på en skinne. Den måler strømmen, der løber igennem en bestemt kreds, og sender tallene via wifi til en app. Du kan sætte den på solcelleanlæggets kabel og se, hvad panelerne leverer, helt uafhængigt af inverteren. Du kan også sætte den på ladeboksen, varmepumpen eller andre store forbrugere.

Hvis du har et enfaset anlæg, passer en enfaset måler. Har du et trefaset anlæg, skal du vælge en trefaset måler. Se på inverteren, hvilken type du har. En måler til tavlen skal sættes op af en autoriseret elinstallatør, for den kobles til de samme ledninger som resten af huset.

Fordelen er, at du får et uafhængigt tal. Det kan bruges til at sammenligne med inverteren. Viser inverteren mere, end måleren, kan der være en målefejl et sted, og det er værd at undersøge. Hvis du vil forstå, hvorfor tal kan afvige, kan det hjælpe at læse guiden til kWp, kWh og kW.

De fleste danske elmålere er fjernaflæste og har en port, hvor du kan hente data. Mange har en P1-port, andre har en HAN-port. Når du sætter en P1-måler i, kan den læse, hvad huset trækker fra nettet, og hvad der sendes ud, og lægge tallene i en app. Der skal ingen elektriker til, hvis du bare skal sætte et stik i, men åbn aldrig målerens plombe.

Fordelen er overblikket. Du kan se husets forbrug næsten i realtid, og du kan se, hvornår solcellerne dækker det, og hvornår du køber fra nettet. Det er her, du opdager, at tørretumbleren køber strøm, mens solen skinner, og at fryseren bruger mere, end du troede.

Mangler din måler en P1-port og har en HAN-port, skal der en konverter til. Den ligger ikke i æsken, men koster ikke meget og er klar på få minutter. Se kortene øverst på siden. Tjek også, at dit netselskabs måler kan åbne for data. Det gør de fleste, men har du en ældre måler, bør du spørge dit netselskab. Hvor meget et solcelleanlæg gør for din elregning, kan du se i guiden til at bruge mere af din egen solstrøm.

Der findes også en gratis tjeneste, som hedder eloverblik.dk. Den drives af Energinet og viser dit forbrug time for time, hentet fra din elmåler. Du logger ind med MitID og kan se dagligt og månedligt forbrug og eventuelt eksportere tallene til et regneark. Den viser også, hvad du sender ud, hvis du har solceller.

Ulempen er, at tallene ikke kommer i realtid. De opdateres typisk dagen efter, og den passer derfor bedre til analyse end til at styre forbruget i øjeblikket. Til gengæld koster den ingenting, og den er en god kilde, hvis du vil kontrollere en regning eller gennemgå et helt års forbrug.

Mange netselskaber har også en egen app med nogenlunde de samme tal. Hos nogle er den hurtigere, hos andre mere kompliceret. Prøv dem, og se, hvad der passer dig.

Når du har tallene, kan du gøre noget ved dem. Her er de mest almindelige ting.

• Flytte forbrug. Kør opvask, vask og tørretumbler midt på dagen, når solen skinner.
• Finde tomgangsforbrug. Se, hvad huset bruger om natten, når alt burde være slukket.
• Opdage fejl. En produktion, der pludselig er nede, eller en streng, der ikke leverer, bliver synlig med det samme.
• Dokumentere ydelsen. Gem tallene, hvis installatøren har lovet en bestemt produktion.
• Vurdere batteri. Se, hvor meget du sender ud om dagen, og hvor meget du køber om aftenen. Så kan du regne på, om et batteri vil hjælpe.

Du behøver ikke gøre alt på én gang. Start med inverterens app, og kig ind en gang om ugen i et par måneder. Så har du en fornemmelse af, hvad en normal dag er, og hvordan produktionen svinger med vejret. Er du nysgerrig efter husets forbrug, så sæt en P1-måler i. Det tager få minutter, og du får nye tal fra første dag.

Vil du have et klart billede af, hvad panelerne leverer for sig, så få en elinstallatør til at sætte en kWh-måler i tavlen. Det gør du bedst, når anlægget alligevel skal kigges efter. Mange gør det samtidig med, at ladeboksen sættes op, så både bil og paneler har hver sin måler, og forbruget i huset kan regnes ud af resten.

Det sker, at tallene fra inverteren og fra en måler ikke er ens. Det er ikke altid en fejl. Inverteren måler på jævnstrømssiden eller lige efter omdannelsen, mens en måler i tavlen måler på vekselstrømssiden. Der kan være små afvigelser på nogle få procent. Er forskellen stor, bør du få det undersøgt.

Tjek også klokkeslættet. Viser appen tal for en anden tidszone eller et forkert tidspunkt, ser grafen forskudt ud, og du tror, der er noget galt. Vinter- og sommertid kan også give små forvirringer, hvis udstyret ikke skifter automatisk.

Ikke alle gider åbne en app. En lille skærm, der står på et bord eller hænger på væggen, kan vise forbruget i watt og gøre det nemt at se, om det er værd at tænde for en maskine. Den læser data fra en måler på elmåleren og kræver ingen logins, når den først er sat op. Det er ofte den, familien faktisk bruger i hverdagen.

Når tallene er synlige, ændrer vanerne sig næsten af sig selv. Børnene lærer, at et tændt strygejern trækker mange kW. Du lærer, at den gamle fryser i kælderen koster mere, end du troede. Det er en god investering i overblik, uanset om du har solceller eller ej. Er du på vej til at få solceller, så få tilbud hos solceller til huset.