kWp, kWh og kW: hvad er forskellen

kW står for kilowatt og måler effekt. Effekt er, hvor meget strøm der bruges eller laves lige nu, i dette øjeblik. Tænk på det som hastigheden i en bil. Et kilowatt er tusind watt. En kedel, et strygejern eller en ladeboks har en effekt, som står på typeskiltet.

En almindelig ovn kan trække 2-3 kW, når den varmer op. Et køleskab trækker under 0,1 kW. En ladeboks kan trække 11 kW. Effekten forklarer ikke, hvor meget strøm der er brugt i alt. Det afhænger af, hvor længe apparatet kører.

I forbindelse med solceller bruger man kW til to ting. Inverteren har en effekt i kW, som fortæller, hvor meget vekselstrøm den kan levere. Og på en solskinsdag kan du følge, hvor mange kW panelerne laver lige nu, hvis du kigger i appen.

kWp står for kilowatt peak. Det er den effekt, panelerne kan levere under standardiserede testforhold i et laboratorium. Testen bruger en bestemt lysstyrke og en bestemt temperatur. Det er et tal, der gør det muligt at sammenligne paneler, men det er ikke den effekt, du ser en almindelig dag.

Når du får et tilbud på et anlæg på 6 kWp, betyder det typisk 14-15 paneler på 400-460 watt hver. Hvert panel har sin egen watt peak på typeskiltet. Ganger du antallet af paneler med effekten pr. panel, får du anlæggets kWp.

Hvorfor kan anlægget ikke levere de 6 kW? Fordi solen sjældent står præcis som i testen. Panelerne bliver varme, og varme får dem til at yde mindre. Taget vender måske ikke lige mod syd, og der kommer skyer. Tilsammen betyder det, at de fleste anlæg i praksis topper på 70-90 procent af kWp. Det er normalt.

Her bliver det praktisk. Hvor mange kWh får du så fra anlægget? I Danmark er tommelfingerreglen 900-1.000 kWh om året for hver kWp, hvis taget vender nogenlunde mod syd og ikke har skygge. Vender det mod øst og vest, bliver det lidt mindre. Hvordan taget påvirker det, kan du læse om i guiden til størrelse og placering på taget.

Regn selv med et eksempel. Et anlæg på 6 kWp giver omkring 5.400-6.000 kWh om året. Bruger huset 4.500 kWh, producerer anlægget altså mere, end huset bruger i alt. Det betyder ikke, at huset dækker alt selv. Strømmen kommer, når solen skinner, og forbruget kommer, når familien er hjemme. Meget af den strøm, anlægget producerer, bliver derfor sendt ud på nettet.

Det er her, forskellen på kWp og kWh gør en forskel for økonomien. Et større anlæg i kWp giver flere kWh, men ikke nødvendigvis flere kWh, du selv kan bruge. Det er forklaret i guiden til økonomi og tilbagebetalingstid.

Et tilbud på solceller er fuld af tal. De fleste står med enhederne i kW, kWh og kWp. Her er, hvordan du kan holde styr på dem.

• Anlæggets størrelse i kWp. Spørg, hvor mange paneler det er, og hvor mange watt hvert panel har.
• Inverterens effekt i kW. Den må gerne være lidt lavere end kWp, men ikke langt fra.
• Forventet årsproduktion i kWh. Divider med kWp. Får du mere end cirka 1.000, bør du bede om beregningen bag tallet.
• Batteriets kapacitet i kWh. Det er den energi, det kan rumme. Effekten i kW fortæller, hvor hurtigt det kan levere.

En ting, der ofte forvirrer, er batterier. Et batteri på 5 kWh og 3 kW kan levere 3 kW i lidt under to timer, før det er tomt. Det kan også levere 0,5 kW i ti timer. Kapacitet og effekt er to forskellige ting. Det står der mere om i guiden til batteri og lagring af solstrøm.

Det er nemt at miste overblikket, så find din seneste elregning frem. Der står, hvor mange kWh du har brugt i perioden. Divider med antal dage, så får du dit gennemsnit pr. døgn. Det er det tal, du kan sætte op mod, hvad et anlæg kan levere.

Mange kan også se timeforbruget på eloverblik.dk, hvor Energinet viser forbrug fra din elmåler. Det er en god kilde, hvis du vil se, hvornår på døgnet du bruger mest. En måler, der sidder på elmålerens port, viser det samme næsten i realtid i en app. Et eksempel er HomeWizards P1 Meter, som er et af kortene øverst.

Lad os følge en familie igennem tallene. De bruger 5.000 kWh om året. Det er cirka 13,7 kWh i døgnet, hvis du deler med 365. Taget vender mod syd, og der er plads til 14 paneler på 430 watt. Det giver 6.020 watt, altså cirka 6 kWp.

Med tommelfingerreglen på 900-1.000 kWh pr. kWp forventer de 5.400-6.000 kWh om året. Det er lidt mere, end de bruger. Men det er forskellen på sommer og vinter, der afgør, hvad de får ud af det. I juni laver anlægget måske 30 kWh på en god dag, mens huset bruger 10 kWh. Så er der 20 kWh til overs, som går ud på nettet. I december laver anlægget måske 2 kWh på en dag, mens huset bruger 15 kWh. Så skal der købes 13 kWh fra nettet.

Det viser, hvorfor tallet i kWp ikke er nok. Familien kan ende med at producere lige så meget, som de bruger over et år, og alligevel købe en stor del af deres strøm fra nettet. Det er ikke en fejl. Det er sådan, solceller virker i Danmark. Det vigtigste tal er derfor ikke kWp, men hvor stor en del af produktionen de selv bruger.

Prisen på en kWh består af flere dele. Der er selve elprisen, som elhandleren bestemmer, og der er transport, som netselskabet tager. Dertil kommer afgifter og moms. På din elregning kan du se en samlet pris pr. kWh. Det er den, der er afgørende for, hvad en kWh fra taget sparer dig, når du bruger den selv.

Sender du strøm ud, får du kun elhandlerens pris for overskud, og den er lavere. Derfor er det ikke ligegyldigt, om strømmen går til huset eller til nettet. Regnestykket med begge priser står i guiden til økonomi og tilbagebetalingstid. I den guide er der også en lille regner, hvor du kan sætte dine egne tal ind.

Der er nogle fejl, som går igen, når man taler om solceller.

• "Anlægget er på 6 kW." Det er sjældent rigtigt. Normalt er det 6 kWp, og inverteren er måske 5 kW.
• "Jeg bruger 4.500 kW om året." Nej, det er kWh. kW er effekt, og kWh er energi.
• "Panelerne giver 6 kW hele dagen." Nej. De giver mest ved middagstid og ingenting om natten.
• "Et batteri på 10 kW kan holde huset i gang." Det afhænger af, om tallet er kW eller kWh. Spørg altid om begge dele.

Når du kender forskellen, er det langt nemmere at gennemskue et tilbud. Er du klar til at få tilbud, kan du starte på siden om solceller til huset.