Solceller producerer mest, når du er mindst hjemme — midt på dagen. Et batteri lover at løse det ved at gemme overskuddet til aften og nat. Men er det pengene værd? Her ser vi nøgternt på, hvad et hjemmebatteri kan, hvornår det giver mening, og hvordan du vælger størrelse.
Batterier er blevet et populært tilvalg til solcelleanlæg, og de bliver ivrigt fremhævet af sælgere. Men et batteri er hverken en nødvendighed eller en garanteret god forretning — det er et værktøj, der løser et bestemt problem: forskellen mellem, hvornår strømmen produceres, og hvornår den bruges. Forstår du problemet og løsningen, kan du selv vurdere, om et batteri passer til din situation.
Problemet et batteri løser
Solcellernes produktion topper midt på dagen, hvor mange er på arbejde og forbruget i hjemmet er lavt. Om aftenen, når familien er hjemme, laver mad, ser fjernsyn og oplader ting, er panelerne derimod ved at holde fri. Uden lagring betyder det, at en stor del af dagens strøm sælges billigt til nettet, hvorefter du om aftenen køber dyrere strøm tilbage. Det er præcis den skævhed, et batteri er lavet til at udjævne.
Et batteri lagrer dagens overskud og frigiver det, når solen er væk. Dermed bruger du en større del af din egen strøm og køber mindre fra nettet i de dyre aftentimer. Effekten er, at dit egetforbrug — den vigtigste faktor for solcelleøkonomien, som vi beskriver i guiden om økonomi — stiger. Spørgsmålet er blot, om den stigning er stor nok til at betale batteriet hjem.
Hvor meget mere strøm bruger du selv?
Uden batteri bruger en typisk husstand kun omkring en fjerdedel til en tredjedel af solstrømmen direkte. Med et fornuftigt dimensioneret batteri kan den andel ofte løftes til over halvdelen — i mange tilfælde til et sted mellem 60 og 80 procent, afhængigt af forbrugsmønster og batteristørrelse. Det er den ekstra egenudnyttelse, der udgør batteriets økonomiske gevinst.
Gevinsten kommer af forskellen mellem to priser: den dyre strøm, du slipper for at købe om aftenen, og den billige pris, du ellers ville have fået for at sælge overskuddet. Jo større den forskel er, jo hurtigere tjener batteriet sig ind. Derfor bliver batterier mere attraktive, når spændet mellem købs- og salgspris er stort. Er forskellen lille, tager det længere tid — og så handler batteriet måske mere om uafhængighed end om ren økonomi.
Den rigtige størrelse
Et hjemmebatteri ligger typisk mellem 5 og 15 kWh. Den rette størrelse afhænger af to ting: hvor meget overskud dit anlæg producerer på en god dag, og hvor meget strøm du bruger i aften- og nattetimerne. Batteriet skal helst kunne fyldes op af dagens overskud og tømmes igen i løbet af aften og nat — så arbejder det effektivt hver dag.
Køber du et for stort batteri, bliver det sjældent fyldt helt, og du betaler for kapacitet, du ikke udnytter. Køber du et for lille, er det hurtigt tomt, og du går glip af en del af gevinsten. Et batteri, der matcher dit typiske døgnforbrug uden for soltimerne, rammer som regel bedst. Husk også, at et batteri sjældent kan «dække vinteren» — om vinteren er der så lidt overskud at lagre, at batteriet mest gør nytte i sommerhalvåret.
Levetid, sikkerhed og nødstrøm
Et batteri ældes både med tiden og med antallet af op- og afladninger og mister gradvist kapacitet. Producenterne angiver typisk en garanti målt i år eller i antal cyklusser, ofte med en garanteret restkapacitet ved periodens udløb. Regn med, at et batteri holder i mange år, men ikke nødvendigvis lige så længe som panelerne, der let holder i årtier. Levetiden bør indgå i regnestykket, ligesom udgiften til inverteren gør.
En detalje, mange tror er givet, er nødstrøm. Et almindeligt batteri leverer strøm til dit daglige forbrug, men mange systemer kobler sig fra ved strømafbrud af sikkerhedshensyn og giver derfor ikke automatisk strøm, når nettet falder ud. Vil du have nødstrøm, kræver det en inverter og et batteri med en særlig nødstrøms- eller ø-driftfunktion. Er forsyningssikkerhed vigtig for dig, så efterspørg det udtrykkeligt i tilbuddet, og få bekræftet, hvad systemet reelt kan under et strømsvigt.
Passer et batteri til dig?
Der er ikke et enkelt ja eller nej. Et batteri giver typisk mest mening, hvis du har et højt aftenforbrug, hvis forskellen mellem købs- og salgspris er stor, og hvis du vægter uafhængighed og forsyningssikkerhed højt. Omvendt kan det bedre betale sig at vente, hvis du kan flytte meget af dit forbrug til dagtimerne alligevel, eller hvis batteriets pris gør tilbagebetalingstiden meget lang.
- Taler for batteri — højt aften- og natforbrug, stor prisforskel, ønske om uafhængighed.
- Taler imod — fleksibelt forbrug du kan flytte til dagen, lav prisforskel, stram økonomi.
- Overvej timing — batteripriserne udvikler sig, og du kan altid tilføje et batteri senere.
En god pointe er netop, at et batteri sagtens kan tilføjes senere. Mange vælger at starte med selve solcelleanlægget, følge deres faktiske forbrug og produktion et års tid og først derefter tage stilling til, om et batteri kan betale sig. Vil du se, hvordan hele anlægget hænger sammen, kan du vende tilbage til den samlede solcelleguide eller læse om forløbet i guiden om installation, garanti og vedligehold.
Overvejer du solceller med batteri?
En installatør kan dimensionere batteriet efter dit forbrug og vise, hvad det betyder for din økonomi. Gennem vores partner kan du uforpligtende indhente tilbud på anlæg med og uden batteri.
Annonce: Linket er et annoncelink (affiliate). Indhenter du tilbud via det, kan vi modtage en henvisningskommission — det er gratis og uforpligtende for dig, og prisen på et anlæg bliver ikke højere. Det påvirker ikke vores redaktionelle vurderinger. Læs mere.