Forside › Artikler › Størrelse & placering
Solcelleanlaeg der daekker en tagflade paa en bolig i solskin

Solceller: størrelse og placering på taget

Dimensionering, orientering, hældning og skygge — sådan får du mest ud af dit tag.

Det rigtige anlæg begynder på taget. Hvor mange paneler du kan og bør have, hvordan de skal vende, og hvad skygge betyder, afgør både produktionen og økonomien. Her får du styr på dimensionering, orientering, hældning og skygge — uden at det bliver indviklet.

To huse på samme vej kan have vidt forskellige forudsætninger for solceller, alt efter hvordan taget vender, hvor stort det er, og hvad der kaster skygge. Derfor er der ikke ét rigtigt anlæg, der passer til alle. Men der er nogle klare principper, og når du kender dem, kan du både vurdere dit eget tag og gennemskue, om et tilbud er dimensioneret fornuftigt.

Start med dit forbrug

Den bedste rettesnor for anlæggets størrelse er dit årlige elforbrug. Kig på din elregning eller din elaftale og find dit forbrug i kilowatttimer om året. Grundtanken er at dimensionere anlægget, så en stor del af produktionen kan bruges i huset frem for at blive solgt billigt. Producerer du langt mere, end du kan bruge, forringer det økonomien, fordi overskuddet sælges til en lavere pris end den, du sparer ved selv at bruge strømmen.

En almindelig husstand ender ofte med et anlæg mellem 4 og 10 kWp. Har du et lavt forbrug og bor få personer i huset, ligger du i den lave ende. Har du elbil, varmepumpe eller en stor familie med højt forbrug, taler det for et større anlæg — og gør det samtidig lettere at bruge en stor del af strømmen selv, fordi dit forbrug både er højere og mere fleksibelt. Sammenhængen mellem forbrug og økonomi udfolder vi i guiden om økonomi.

Et stort solcelleanlaeg der daekker det meste af en tagflade paa en bolig
Antallet af paneler afhænger både af dit forbrug og af, hvor meget brugbar tagflade du har. Regn med, at 1 kWp fylder omkring fem til seks kvadratmeter tag.

Hvor meget plads fylder panelerne?

Et moderne solcellepanel til boliger fylder knap to kvadratmeter og yder i dag typisk mellem 400 og 450 watt. Som tommelfingerregel lægger 1 kWp beslag på omkring fem til seks kvadratmeter tag, når man regner lidt luft med. Et anlæg på 6 kWp fylder derfor cirka 30 til 40 kvadratmeter — svarende til et pænt stykke af en almindelig tagflade.

Ud over selve panelerne skal der tages hensyn til tagets kanter og til forhindringer som skorstene, tagvinduer, ovenlys, udluftninger og antenner. Panelerne lægges i sammenhængende felter, og jo mere ubrudt tagflade du har, jo mere effektivt kan taget udnyttes. En dygtig installatør laver en planløsning, der placerer panelerne, hvor de yder bedst og fylder pænt, og undgår at klemme dem ind, hvor skygge eller forhindringer alligevel ville ødelægge udbyttet.

Orientering: syd, øst eller vest

Retningen, taget vender, har stor betydning for produktionen. Et sydvendt tag fanger mest sol over dagen og giver det højeste samlede årsudbytte — det er referencen, alt andet måles imod. Men det er vigtigt at forstå, at syd ikke er et krav. Øst- og vestvendte tage yder typisk lidt mindre samlet, men til gengæld fordeler de produktionen bedre hen over morgen og eftermiddag.

Den fordeling kan faktisk være en fordel. Mange husstande bruger mest strøm morgen og aften, og et anlæg, der producerer bredt hen over dagen frem for en spids midt på dagen, passer ofte bedre til det forbrug og øger egetforbruget. Et delt anlæg med paneler mod både øst og vest er derfor et helt fornuftigt valg på mange huse. Nordvendte tagflader er derimod sjældent egnede, fordi de får for lidt direkte sol til, at det kan svare sig.

Hældning og flade tage

Taghældningen påvirker også udbyttet. I Danmark er en hældning omkring 30 til 45 grader tæt på det ideelle for et sydvendt tag, og heldigvis ligger mange danske skråtage inden for et fornuftigt interval. Afviger hældningen en del fra det ideelle, betyder det som regel blot et beskedent tab — ikke at solceller er udelukket.

På flade tage monteres panelerne på stativer, der løfter dem op i en passende vinkel og retning. Her er der to ekstra ting at være opmærksom på. For det første skal rækkerne af paneler placeres med afstand, så de ikke skygger for hinanden, når solen står lavt — det koster lidt tagareal. For det andet skal stativer og eventuel ballast dimensioneres, så anlægget kan modstå vind, uden at taget belastes forkert. Begge dele er rutine for en erfaren installatør.

Skygge: den store udbyttedræber

Hvis der er én ting, der overraskende ofte ødelægger et ellers godt anlæg, er det skygge. Fordi paneler typisk er koblet i serie i strenge, kan skygge på blot ét panel trække hele strengens ydelse ned — ligesom en flaskehals. Selv delvis skygge fra en skorsten, en tagantenne, et træ eller et nabohus på bestemte tidspunkter af dagen kan derfor koste mere produktion, end man skulle tro.

Der findes teknik, der afbøder problemet. Effektoptimerere monteres på hvert panel og lader panelerne arbejde mere uafhængigt, så skygge på ét panel ikke slår hele strengen ud. Mikroinvertere går et skridt videre og giver hvert panel sin egen lille inverter. Begge dele koster ekstra, men kan være pengene værd på tage med uundgåelig skygge. Det bedste er dog altid at placere panelerne, hvor skyggen er mindst — og at få kortlagt skyggeforholdene, inden anlægget tegnes.

Saml det til en plan

Når du lægger delene sammen, tegner der sig en plan for dit tag. Tag udgangspunkt i dit forbrug, se på hvor meget ubrudt tagflade du har og hvordan den vender, tjek hældningen, og kortlæg skyggen fra morgen til aften. Ud fra det kan du — sammen med en installatør — finde den størrelse og placering, der giver mest værdi.

Med den plan i hånden er du godt rustet til at vurdere tilbud og til at stille de rigtige spørgsmål. Vil du se, hvordan et batteri kan hjælpe dig med at bruge mere af den strøm, taget producerer, kan du læse videre i guiden om batteri og lagring — eller vende tilbage til den samlede solcelleguide.

Usikker på, hvad dit tag kan bære?

En installatør kan vurdere tag, orientering og skygge og tegne et anlæg, der passer. Gennem vores partner kan du uforpligtende få og sammenligne tilbud tilpasset netop dit tag.

Annonce: Linket er et annoncelink (affiliate). Indhenter du tilbud via det, kan vi modtage en henvisningskommission — det er gratis og uforpligtende for dig, og prisen på et anlæg bliver ikke højere. Det påvirker ikke vores redaktionelle vurderinger. Læs mere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stort skal mit solcelleanlæg være?
Dimensioner efter dit årlige elforbrug og efter, hvor meget brugbar tagflade du har. En almindelig husstand vælger ofte et anlæg mellem 4 og 10 kWp. Har du et højt forbrug — for eksempel elbil eller varmepumpe — taler det for et større anlæg. Har du et lavt forbrug, kan et for stort anlæg betyde, at du sælger en stor del af strømmen billigt, hvilket forringer økonomien.
Hvor meget tagplads kræver solceller?
Et moderne panel fylder knap to kvadratmeter og yder typisk 400 til 450 watt. Groft sagt fylder 1 kWp omkring fem til seks kvadratmeter tag, så et anlæg på 6 kWp lægger beslag på cirka 30 til 40 kvadratmeter. Ud over selve panelerne skal der være lidt afstand til tagkanter og eventuelle tagvinduer, skorstene og ovenlys.
Skal taget vende mod syd?
Syd giver mest produktion, men det er langtfra et krav. Øst- og vestvendte tage yder lidt mindre samlet, men fordeler til gengæld produktionen bedre hen over morgen og eftermiddag, hvilket kan passe godt til et almindeligt forbrugsmønster. Selv et delt anlæg med paneler mod både øst og vest fungerer fint. Nordvendte tagflader egner sig derimod sjældent til solceller.
Hvad betyder skygge for solceller?
Skygge kan sænke produktionen mærkbart, især fordi paneler ofte er koblet i serie, så skygge på ét panel kan trække en hel streng ned. Selv delvis skygge fra en skorsten, en antenne, et træ eller et nabohus tæller. Effektoptimerere eller mikroinvertere kan mindske problemet ved at lade hvert panel arbejde for sig, men det bedste er at undgå væsentlig skygge fra begyndelsen.
Hvilken taghældning er bedst til solceller?
I Danmark er en hældning omkring 30 til 45 grader tæt på det ideelle for et sydvendt tag. De fleste danske skråtage ligger inden for et fornuftigt interval. På flade tage monteres panelerne på stativer, der giver dem en hældning og retning, og her skal der tages højde for, at rækker af paneler ikke skygger for hinanden.