Klimaaftryk af solceller

Det er et rimeligt spørgsmål, og du bør forvente et ærligt svar. Solceller producerer strøm uden at udlede CO2, mens de arbejder. Men de skal først produceres, transporteres og monteres, og de skal på et tidspunkt tages ned igen. Hver af de faser har et klimaaftryk.

Spørgsmålet er derfor ikke, om solceller har et aftryk. Det har de. Spørgsmålet er, hvor stort det er i forhold til den strøm, de leverer i løbet af deres levetid, og hvordan det står i forhold til alternativerne. Svaret kommer fra livscyklusanalyser, hvor forskere opgør al energi og alle udledninger fra vugge til grav.

Denne guide bygger på oplysninger fra IEA PVPS, som er et internationalt forskningssamarbejde under Det Internationale Energiagentur, og på en hollandsk undersøgelse, som Ingeniøren omtalte i 2016. Hvor kilderne ikke giver et præcist tal, gætter vi ikke.

Det er ikke en reklame for solceller, og det er heller ikke en kritik. Det er en gennemgang af, hvad man ved, og hvad du kan gøre for at få mest muligt ud af det anlæg, du sætter op.

IEA PVPS Task 12 har udarbejdet et faktaark om livscyklusanalyser af solceller. Det bygger på et gennemsnitligt boliganlæg på 3 kWp i Europa. Faktaarket regner med en levetid på 30 år for panelerne og 15 år for inverteren. Anlægget producerer i gennemsnit 975 kWh pr. kWp pr. år, og ydelsen falder jævnt med 0,7 procent om året.

Det vigtigste budskab i faktaarket er, at udledningerne fra solceller er langt lavere end fra fossile kraftværker, som kan udlede op mod et kilo CO2 pr. kilowatttime. Næsten alle udledninger fra solceller kommer fra produktionen af panelerne. Når panelerne først sidder på taget, udleder de intet.

Faktaarket nævner også, at aktiviteter ved afslutning af levetiden, altså nedtagning, genbrug og affaldshåndtering, har en lille effekt på det samlede billede. Det betyder ikke, at genbrug er uvigtigt, men at hovedparten af aftrykket er skabt, før panelerne når din adresse.

Der findes forskellige modeller og forudsætninger, og tallene varierer mellem undersøgelser. Hvor de præcise tal for udledning pr. kilowatttime står, kan du slå op i den rapport, som faktaarket henviser til. Vi gengiver kun de tal, vi har fundet i selve faktaarket.

Et andet vigtigt begreb er energitilbagebetalingstiden. Det er den tid, et panel skal producere strøm, før det har leveret lige så meget energi, som der blev brugt på at lave det. Efter det tidspunkt er produktionen en ren gevinst.

Ingeniøren omtalte i 2016 en omfattende hollandsk undersøgelse af solenergi og CO2 over 40 år. Ifølge artiklen tager moderne solceller omkring to år om at producere den energi, der er brugt til at fremstille dem. De første paneler skulle bruge omkring tyve år. Undersøgelsen blev fremlagt i tidsskriftet Nature Communications.

Artiklen understreger, at der er usikkerhed i modellerne, og at tallene afhænger af, hvor og hvordan panelerne er lavet og brugt. Et panel i Danmark får mindre sol end et i Sydeuropa, og det forlænger tilbagebetalingstiden. Men også her er der tale om en periode, der er meget kortere end panelernes levetid.

Det betyder, at et panel, der holder tredive år, i resten af tiden leverer ren energi uden en ny udledning. Hvor længe panelerne i praksis holder, kan du læse om i guiden om levetid og nedbrydning af solceller.

Hovedparten af udledningen kommer fra at fremstille solcellemateriale, især rensning og smeltning af silicium, som kræver meget energi. Strømmen, der bruges i fabrikken, er afgørende. Hvis den kommer fra kul, bliver aftrykket større end hvis den kommer fra vind eller vand.

Resten fordeles på glas, aluminiumsrammer, kabler, inverter og montering samt transport. Rammen er af aluminium, som også kræver meget energi at producere. Inverteren indeholder elektronik, og den skal ifølge faktaarket skiftes efter omkring 15 år, så der kommer en ny inverter i regnestykket.

Du kan ikke ændre på, hvordan fabrikken producerer, men du kan påvirke andre dele. Spørg installatøren, hvor panelerne er produceret, og om producenten har offentliggjort en miljødeklaration. Producenter, der er åbne om deres aftryk, er ofte også åbne om andre ting. Se mere om typer og kvalitet i guiden om typer af solpaneler.

Hold også øje med inverteren. Den er den komponent, der oftest skal skiftes, og et valg af en kvalitetsmodel med god garanti kan spare både penge og ressourcer. Guiden om inverter til solceller hjælper dig med at vælge.

Jo mere strøm anlægget producerer i løbet af sin levetid, jo mindre bliver aftrykket pr. kilowatttime. Placering, retning og skygge har derfor også en klimamæssig betydning. Et anlæg, som står i skygge, producerer mindre og udnytter dermed ikke fabrikkens energi lige så godt.

Det samme gælder, hvis anlægget kun har en kort levetid. Et panel, der bliver ødelagt af hagl eller dårlig montage efter få år, giver et dårligere regnskab. Derfor er kvalitet i valg og montering også et klimaspørgsmål. Læs om, hvad vejret gør ved panelerne, i guiden om solceller og vejret.

Vedligehold hjælper. Skidt, mos og fejl på inverteren kan koste produktion, og det forlænger tilbagebetalingstiden. Se, hvordan du holder panelerne rene, i guiden om rengøring af solceller. Og hold øje med produktionen, så du opdager fejl hurtigt.

Til sidst betyder det noget, hvor meget af strømmen du selv bruger. Strøm, der erstatter strøm fra nettet, har en direkte effekt på den strøm, der skal produceres andre steder. Se, hvordan du får mere ud af anlægget, i guiden om at bruge mere af din egen solstrøm.

Efter 25-30 år er panelerne ofte stadig i drift, men med lavere ydelse. På et tidspunkt skal de tages ned. Solpaneler indeholder glas, aluminium, silicium og små mængder andre materialer, og en stor del kan genbruges. Hvor meget der genbruges i praksis, afhænger af anlæg og sorteringsmetode.

I Danmark skal elektronikaffald afleveres til genbrug. Spørg installatøren, hvordan nedtagning og bortskaffelse håndteres, og om der er en ordning, der dækker det. Bed om svaret skriftligt, før du bestiller, så du ikke står med en uventet regning.

Panelerne skal ikke i den almindelige skraldespand. Aflever dem gennem de ordninger, der findes for elektronikaffald, så materialerne kan genvindes. Er du i tvivl om, hvad der gælder, så kontakt kommunens affaldsafdeling.

Læs også om, hvad der sker med anlægget, når du sælger huset, i guiden om at sælge hus med solceller. Et anlæg, der kan fortsætte hos en ny ejer, er mere bæredygtigt end et, der tages ned for tidligt.

Solceller har et klimaaftryk, som næsten helt stammer fra produktionen, og det opvejes af den ren strøm, panelerne leverer. Ifølge de kilder, vi har brugt, er udledningen pr. kilowatttime langt lavere end fra fossile kraftværker, og energitilbagebetalingstiden er målt i få år, ikke årtier.

Det betyder ikke, at solceller er løsningen på alt. De løser ikke, at solen går ned, og de kræver et net og andre kilder for at holde forsyningen stabil. Men som en del af en større blanding af vedvarende energi er de et godt bidrag.

Hvis klimaet er en vigtig grund til, at du overvejer solceller, så vælg kvalitet, få dem placeret godt og vedligehold dem. Så får du mest muligt ud af både pengene og aftrykket. Og husk, at økonomien også skal hænge sammen, som guiden om tilbagebetalingstid forklarer.

Vil du gå videre, så start med at finde ud af, hvad et anlæg på dit tag kan give. Guiden om sådan fungerer solceller er et godt udgangspunkt, hvis du er ny i emnet.