Elafgift og nettarif

En elregning består af tre dele, og solceller påvirker dem forskelligt. Den første er selve elprisen, som du betaler til dit elselskab. Den anden er nettariffen, som dit netselskab tager for at transportere strømmen frem til huset. Den tredje er afgifter og moms, hvor elafgiften er den største.

Solceller gør, at du køber mindre strøm. Det mindsker alle tre dele på én gang, for hver kilowattime, du selv producerer og bruger, er en kilowattime, du ikke skal betale elpris, tarif og afgift af. Det er derfor, en kilowattime fra taget er mere værd end den pris, elselskabet giver for overskuddet. Du sparer hele den pris, du ellers ville have betalt, ikke kun elprisen.

Det er også grunden til, at det betaler sig at bruge strømmen selv. Sælger du en kilowattime til nettet, får du kun elprisen minus et eventuelt gebyr. Bruger du den selv, sparer du elpris, tarif og afgift. Kan du flytte forbruget ind i de timer, hvor solen skinner, bliver anlægget mere værd. Guiden til at bruge mere af din egen solstrøm viser, hvordan.

Resten af denne guide tager de to dele, der ofte glemmes, når man regner på solceller: elafgiften og nettariffen.

Elafgiften er en afgift, som alle betaler, når de bruger strøm fra elnettet. Almindelige husstande med solceller betaler ikke elafgift af den strøm, de selv har produceret og herefter har brugt. Du betaler altså kun elafgift af den del, du køber fra nettet.

I 2026 og 2027 er elafgiften midlertidigt nedsat til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh. Det gælder for alle elforbrugere. Det betyder, at den store forskel mellem elafgift og ingen elafgift er mindre i de to år, end den plejer at være. Beregner du tilbagebetalingstiden på et anlæg, skal du derfor huske, at afgiften kan stige igen, når nedsættelsen udløber. Se mere i guiden til økonomi og tilbagebetalingstid.

Der findes også særregler for den, der har elbil eller varmepumpe. Før blev elafgiften sat ned for forbruget over 4.000 kWh om året for husstande med varmepumpe, og for elbil kunne man få refusion for hjemmeladning. Fra 1. januar 2026 kan du få elafgiften refunderet, når du både har solceller og elbil. Du kan stadig søge refusion tre år tilbage for tidligere år, hvis du havde elbil eller varmepumpe.

Det vigtigste at huske er, at solceller og afgiften ikke konkurrerer. Egen strøm er fri for elafgift, og den strøm, du køber fra nettet, er noget, du kan prøve at flytte til de billigste timer.

Nettariffen er betalingen for at få strømmen transporteret frem til dig. Den varierer i tre niveauer i løbet af døgnet og er højest om aftenen:

• Billigst: kl. 00.00-06.00 (lavlast)
• Mellem: kl. 06.00-17.00 og kl. 21.00-24.00 (højlast)
• Dyrest: kl. 17.00-21.00 (spidslast)

Tariffen varierer også mellem sommer og vinter. Vinterperioden fra oktober til og med marts er den dyreste. De præcise satser står på dit netselskabs hjemmeside, og de er ikke ens i hele landet. Find dit netselskab, og slå satserne op, før du regner.

For en husstand med solceller er det tankevækkende. Solen leverer mest midt på dagen, hvor tariffen er middel. Til gengæld køber du mest strøm fra nettet om aftenen, hvor tariffen er højest, og om vinteren, hvor tariffen er dyrest, og hvor solen leverer mindst. Det er altså de timer, hvor anlægget ikke hjælper, der er dyrest.

Det er en af grundene til, at batterier bliver interessante. Et batteri kan lagre solstrøm fra middagstimerne og levere den i spidslasttimerne mellem 17 og 21, hvor tariffen er højest. Hvad et batteri kan, og hvad det koster, står i guiden til batteri og lagring.

Selv uden batteri kan du gøre meget ved nettariffen. Alle kan spare penge ved at flytte elforbruget, fordi tariffen varierer, uanset om du har fast pris eller variabel timepris på selve strømmen. Det er den enkle del.

Opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler er de oplagte steder at starte. Sæt dem til at køre om natten, hvor tariffen er billigst, eller midt på dagen, hvis solen leverer. Mange maskiner har en forsinket start, så du kan fylde dem om aftenen og lade dem køre ved midnat. Den største besparelse får du, hvis du undgår tidsrummet mellem 17 og 21.

Har du elbil, er det en stor post. Opladning kan ligge om natten, hvor tariffen er billigst, eller i sommerhalvåret om dagen, hvis bilen står hjemme, og solen skinner. Se guiden til solceller og elbil for at lade bilen på egen solstrøm.

Husk, at det er forbruget i spidslast, der koster mest. Et par lamper og en tv gør ingen forskel, men en kogeplade, en ovn og en varmepumpe i fuld drift gør. Prøv at se på dit forbrug time for time. Det kan du på eloverblik.dk, hvor du kan hente dit forbrug både pr. år og pr. time. Så ved du, hvornår dit hus bruger mest, og hvad du kan flytte.

Selve elprisen kan du få på to måder. Med fast pris ved du på forhånd, hvad en kilowattime koster i aftaleperioden. Med variabel timepris skifter prisen fra time til time, efter hvad strømmen koster på markedet. Strømmen er typisk billigst og grønnest, når der produceres meget vind- og solenergi, og dyrest, når vi alle sammen bruger strøm.

For en husstand med solceller har begge aftaler en fordel. Fast pris giver ro, men du får ikke gavn af de billige timer. Variabel pris gør, at du kan tjene på at flytte forbruget, men det kræver, at du følger med eller får hjælp af en måler og en app. Hvordan du følger priserne, står i guiden til at følge elprisen time for time.

Når du sælger overskud, spiller aftalen også ind. Nogle selskaber giver den samme pris, som du betaler, mens andre giver markedsprisen minus et gebyr. Læs vilkårene, og se efter, om der er et minimum for, hvad du sender ud. Det står nærmere i guiden til elselskab og elpris med solceller.

Sammenlign aftaler som en helhed: pris pr. kWh, abonnement, gebyrer og pris for overskuddet. Det er nemmere, når du har flere tilbud foran dig.

Det mest nyttige, du kan gøre, er at kende dit eget forbrug. Hent det på eloverblik.dk, hvor du kan se både år og time. Se, hvor meget du bruger om natten, midt på dagen og om aftenen. Det fortæller, hvor mange af kilowatttimerne fra et anlæg du selv kan nå at bruge.

En måler gør det endnu nemmere. P1-porten på elmåleren giver realtidstal for forbruget, og en måler i eltavlen kan vise produktionen for sig. Med begge dele kan du se, hvornår du køber, og hvornår du sælger. Er du i tvivl om, hvad tallene betyder, kan du slå dem op i guiden til kWp, kWh og kW.

Brug tallene, når du får tilbud. Et solcellefirma regner ofte med en bestemt andel egetforbrug. Passer det ikke med dit forbrug, bliver regnestykket forkert. Spørg, hvordan de er nået frem til tallet, og hvad der sker, hvis du bruger mindre i dagtimerne.

Nogle elselskaber giver en bedre pris for overskuddet end andre. Ved at sammenligne kan du få et par øre mere pr. kWh, og det kan over et år blive til et pænt beløb.

Elafgiften betaler du ikke af strøm, du selv har produceret og brugt. Af den strøm, du køber, betaler du både elafgift og nettarif, og begge dele er dyrest, når alle bruger strøm på samme tid. Nettariffen er højest mellem kl. 17 og 21 og i vinterhalvåret fra oktober til marts.

Solceller sparer dig for alle tre dele af regningen på de timer, hvor de leverer. Det bedste, du kan gøre, er at flytte forbrug til solens timer, undgå spidslast, og vælge den elaftale, der passer til dit liv. Kender du dit forbrug, kan du regne rigtigt på, hvad et anlæg er værd.

Er du klar til at komme videre, kan du få tilbud på et anlæg og samtidig sammenligne elselskaber. Begge dele er gratis, og du bestemmer selv, om du siger ja til noget.