Fejl på inverteren

Inverteren er anlæggets hjerne, og den holder øje med både panelerne og nettet. Opdager den noget unormalt, melder den det, enten ved et lysende signal, en kode på displayet eller en besked i appen. Det er en nyttig funktion, men beskederne kan være svære at forstå, og mange bliver nervøse.

Det vigtigste at vide er, at langt de fleste alarmer ikke er farlige. Mange skyldes forhold uden for huset, for eksempel at spændingen i nettet midlertidigt er for høj, eller at solen er så lav, at panelerne ikke leverer nok. Inverteren slukker sig selv for at beskytte sig og kobler sig på igen, når forholdene er normale.

Nogle alarmer er derimod tegn på en reel fejl, for eksempel en skadet kabelforbindelse, et defekt panel eller en isolationsfejl. De kræver, at en fagmand ser på anlægget. Det afgørende er at kunne skelne mellem de to slags, og vide hvad du selv kan gøre.

Guiden her giver generelle råd. Fejlkoderne er forskellige fra mærke til mærke, og de præcise betydninger står i inverterens manual. Find manualen, og gem den sammen med de andre papirer fra installatøren.

Start med at se på inverteren. De fleste har en eller flere lysdioder, og farverne har ofte samme betydning på tværs af mærker, men ikke altid. Grønt betyder typisk, at alt er i orden. Gult eller blinkende kan være en advarsel eller en opstartsfase. Rødt betyder normalt en fejl. Slå efter i manualen.

Hvis inverteren har et display, så notér den kode eller tekst, der vises. Skriv også klokkeslæt og vejr ned, og tag et billede. Disse oplysninger er guld værd for installatøren, fordi de hjælper med at finde årsagen.

Brug appen eller overvågningsportalen, hvis du har en. Her kan du ofte se historik over fejl, og om fejlen er sket én gang eller gentagne gange. Mønstret fortæller meget. En fejl, der kommer hver aften ved solnedgang, er noget andet end en, der kommer midt på dagen. Læs, hvordan du sætter overvågning op, i guiden om at overvåge din solcelleproduktion.

Sammenlign med din egen måler eller med forventningen. Hvis produktionen er nul en solrig dag, er der noget galt. Hvis den er lidt lavere end forventet, kan det have flere forklaringer, som du kan finde i guiden om solceller, der giver for lidt strøm.

Selv om koderne varierer, falder de fleste fejl i nogle få grupper. Netfejl handler om, at spændingen eller frekvensen i nettet ligger uden for de tilladte grænser, eller at nettet er koblet fra. Inverteren stopper, indtil nettet er normalt igen. Det kan ske efter et strømafbrud eller ved belastninger i området. Hvorfor anlægget slukker, når nettet går ned, forklarer guiden om solceller ved strømafbrydelse.

Fejl på jævnstrømssiden handler om panelerne og kablerne. De kan skyldes lav indgangsspænding, for eksempel i tusmørke eller ved sne på panelerne, eller en fejl i en streng. Isolationsfejl betyder, at der er en uønsket forbindelse mellem strømførende dele og jord. Det kan skyldes fugt, en beskadiget kabelisolering eller et defekt panel.

Temperaturfejl opstår, hvis inverteren bliver for varm. Den sidder måske et sted uden nok luft eller står i direkte sol. Mange invertere sænker i så fald effekten for at køle ned, og det kan ses som lavere produktion på de varmeste dage. Spørg installatøren, om placeringen er god. Se også guiden om inverter til solceller.

Kommunikationsfejl handler om forbindelsen til netværket eller til overvågningsudstyret. Anlægget kan fungere upåklageligt, selvom appen viser en fejl, fordi routeren er skiftet eller wifi-signalet er svagt. Tjek først, om produktionen faktisk er nul, eller om det kun er forbindelsen, der er væk.

Start med det enkle. Tjek, om huset har strøm, og om automatsikringerne i tavlen er slået fra. Hvis en sikring er røget, og den går igen, når du sætter den til, så lad den være og ring til en elinstallatør. Forsøg ikke at tvinge den.

Se på inverteren udefra. Er der ledninger, der hænger løst? Lugter der brændt? Er kabinettet varmt at røre ved, eller er der tegn på fugt? Hvis du lugter brændt, eller hvis der er røg eller gnister, så sluk for anlægget på hovedafbryderen og kontakt en installatør straks. Ring 112, hvis der er brand.

Du kan prøve en genstart, hvis manualen siger, at det er i orden. Den almindelige procedure er at slukke for vekselstrømssiden, derefter jævnstrømssiden, vente nogle minutter og tænde igen i omvendt rækkefølge. Følg dog altid manualen, da rækkefølgen kan afvige. Bryd ikke ind i inverteren selv, og tag aldrig dæksler af.

Husk, at panelerne leverer strøm, så snart der er lys. Rør ikke kabler og samlinger, og brug ikke højtryksrenser eller vand tæt på stik. Læs mere om sikkerhed i guiden om DC-afbryder og sikkerhed ved solceller.

Den mest irriterende type fejl er den, der kommer og går. Anlægget kører fint i dagevis, og så en dag melder inverteren en fejl, som forsvinder af sig selv. Skriv hver gang ned, hvornår det sker, og hvordan vejret er. Ofte viser der sig et mønster: fejlen kommer ved bestemte vindretninger, efter regn, eller når solen står lavt.

Fugt er en typisk synder. Et kabel med en lille skade i isoleringen eller et stik, der ikke er helt tæt, kan give en isolationsfejl, når det regner, og forsvinde, når det tørrer. Den slags fejl skal findes af en fagmand med måleudstyr. Tag derfor optegnelserne med, når installatøren kommer.

Alt, der involverer at åbne inverteren, røre ved kabler og samlinger eller arbejde i tavlen, skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Det er ikke kun et spørgsmål om lovgivning, men også om din sikkerhed. Anlæg kan stå under farlig spænding, selv når huset er uden strøm.

Kontakt installatøren, hvis fejlen gentager sig, hvis produktionen er faldet markant, hvis inverteren aldrig starter, eller hvis du ser tegn på skade. Har anlægget garanti, så henvend dig inden for garantiperioden og følg garantiens vilkår. Læs, hvad der typisk dækkes, i guiden om installation, garanti og vedligehold.

Giv installatøren de oplysninger, du har samlet: koden, tidspunktet, vejret, og hvad du har prøvet. Jo mere præcist du beskriver problemet, jo hurtigere kan det løses. Send gerne billeder af displayet.

Spørg, om firmaet tilbyder fjernovervågning. Nogle kan se fejl på afstand og rette dem uden at komme forbi. Det kan spare både tid og penge, især hvis du bor langt fra firmaet.

Inverteren er den komponent i anlægget, der oftest skal skiftes. Ifølge IEA PVPS regner man i livscyklusanalyser med omkring 15 års levetid for inverteren, mens panelerne regnes til 30 år. Det passer med, at mange ser flere alarmer, jo ældre inverteren bliver.

Hvis du har en inverter på ti år og begynder at se flere fejl, så overvej at planlægge udskiftningen. Spørg installatøren, hvad en ny koster, og om din nuværende model stadig kan fås. Det er klogere at skifte planmæssigt end at stå uden produktion i en lang periode.

Ved udskiftning er det vigtigt at vælge en inverter, der passer til anlægget. Størrelsen skal passe til panelerne, og antallet af MPPT-indgange skal passe til antallet af strenge. Overvej også, om du vil have en hybridinverter med plads til batteri. Se guiden om batteri og lagring af solstrøm.

Sørg for, at arbejdet udføres af en autoriseret elinstallatør, og at den nye inverter bliver anmeldt til netselskabet. Gem de nye papirer sammen med de gamle.

Placér inverteren et sted med god ventilation, uden direkte sol og uden fugt. Hold luftindtag og køleribber frie for støv og edderkoppespind. Tjek en gang imellem, at inverteren er ren, og at der ikke står noget op ad den.

Hold øje med produktionen. Et fald, der ikke kan forklares af vejret, er et tidligt signal om fejl. Sammenlign måned med måned og år med år. Hold panelerne rene, som beskrevet i guiden om rengøring af solceller.

Overvej beskyttelse mod overspænding, der er en almindelig årsag til skader på inverteren. Læs om det i guiden om lynbeskyttelse og overspænding.

Gem manualen, kontaktoplysningerne og garantipapirerne ét sted, så du kan finde dem, når alarmen lyser. Det er den bedste forberedelse, du kan gøre.