Varmt vand med solstrøm

Når solcellerne leverer mere strøm, end huset bruger, løber resten ud på nettet, og du får en pris for den, som typisk er lavere end den, du selv betaler for at købe. En måde at udnytte overskuddet bedre på er at gemme det som varme i brugsvandet. En varmtvandsbeholder er et simpelt lager: den holder på varmen i timer, og du bruger den, når familien tager bad eller vasker op.

Princippet er enkelt. En elpatron i beholderen bruger strøm til at varme vandet. Når solen skinner, og der er overskud, tænder elpatronen. Resten af døgnet holder beholderen på varmen. Du erstatter derved noget af den energi, du ellers ville købe, med strøm fra taget. Hvor meget det betyder, afhænger af, hvor meget varmt vand husstanden bruger.

Metoden passer især til huse, der allerede har en elvarmet beholder, og til huse med varmepumpe, hvor en elpatron kan supplere om sommeren. Har du fjernvarme, gas eller olie til brugsvand, er det en større omstilling at skifte til el. Overvej i så fald, om det er det værd.

Guiden om at bruge mere af din egen solstrøm viser andre måder at udnytte overskuddet på. Varmt vand er en af de nemmeste, fordi du ikke behøver ændre vaner.

Et regnestykke fra fysikken kan hjælpe. Skal du varme 200 liter vand op med 50 grader, kræver det omkring 11,6 kWh, hvis man ser bort fra tab. Det svarer til, hvad et lille solcelleanlæg producerer på en god sommerdag. Det er altså ikke en lille post, men heller ikke en uoverkommelig.

Med en elpatron på 3 kW tager det knap fire timer at varme en så stor mængde vand op. Det passer godt med en sommerdag, hvor solen er oppe i mange timer. Med en patron på 6 kW går det dobbelt så hurtigt, men den trækker også mere strøm på én gang. Det kan overstige, hvad anlægget leverer i et givent øjeblik, og så køber du resten fra nettet.

De fleste familier bruger ikke så meget varmt vand, som tallet antyder. Et bad bruger langt mindre end en hel beholder, så du varmer sjældent hele beholderen op fra koldt. Det betyder, at beholderen oftest skal fylde op på varmen, ikke starte forfra. Regn derfor med et mindre tal i praksis.

Hvad strømmen er værd, afhænger af, hvad du ellers ville have betalt. Er prisen på overskudsstrøm lav, er det en god forretning at bruge den selv. Er dit varme vand i forvejen billigt, er gevinsten mindre. Se forklaringen af kWh og kW, hvis tallene er nye for dig.

En elpatron er et varmelegeme, som skrues ind i en beholder med gevind. Den findes i flere størrelser, typisk fra nogle få hundrede watt til flere kilowatt. Prisen er lav, og den kan i mange tilfælde monteres i en eksisterende beholder, hvis beholderen har et egnet gevind.

Husk, at arbejdet skal udføres af en autoriseret installatør. Det handler både om vandinstallationen og om el-tilslutningen. En elpatron er en kraftig forbruger, og den skal kobles korrekt i tavlen. Spørg også, om beholderen kan tåle patronen, og om det vil påvirke garantien.

For at få mest ud af en elpatron skal den styres. Tænder den bare, når termostaten siger det, bruger den lige så gerne nattestrøm som solstrøm. En styring, der tænder patronen, når der er overskud, giver mere for pengene. Det kan være en simpel timer eller en styring, der læser data fra en måler. Her er en måler i elmålerens P1-port nyttig, fordi den viser, hvornår du sælger strøm til nettet.

Billigste løsning er altså en patron og en timer. Vil du have mere intelligens, kan en styring, der reagerer på overskuddet, give mere. Spørg installatøren, hvad der passer til din beholder.

Har du en beholder, der er ti-femten år gammel, er der måske grund til at kigge på en ny. En ny beholder er bedre isoleret og taber mindre varme. Det betyder noget, når du bruger den som et varmelager, fordi du vil have, at varmen holder sig til aftenen.

Størrelsen er vigtig. En beholder på 150 liter passer til en mindre husstand, mens 200 liter eller mere er bedre til en børnefamilie. Større beholdere kan gemme mere energi, men de tager mere plads og taber mere varme. Vælg ud fra forbruget og ikke ud fra, hvad der lyder bedst.

Overvej også, om en luft til vand-varmepumpe giver mere mening. En varmepumpe udnytter strømmen bedre end en elpatron, fordi den flytter varme i stedet for at skabe den. Den er dyrere i anskaffelse, men billigere i drift. Se guiden om solceller og varmepumpe for sammenhængen.

Husk også at tjekke mål og tilslutninger. Beholdere kommer i mange udgaver, og det er nemt at bestille en, der ikke passer til rørene. Få installatøren til at tjekke, før du køber.

Uden styring er en elpatron bare en elpatron. Den tænder, når termostaten i beholderen siger, at vandet er for koldt, og det kan lige så godt ske midt om natten. Skal den arbejde sammen med solcellerne, skal den vide, hvornår der er overskud.

Der er flere veje. Den enkleste er en timer, der tillader patronen at køre midt på dagen, hvor solen er højest, og blokerer den resten af døgnet. Det kræver ingen teknik, men det tager ikke højde for skyer. En mere avanceret løsning er en styring, der måler, hvor meget strøm der sendes ud på nettet, og kun tænder patronen, når der er overskud. Så følger forbruget solen time for time.

Nogle invertere har indbyggede udgange til netop dette formål. Andre styrer eksterne relæer. Spørg din installatør, hvad din inverter kan. Er du i tvivl, kan du se, hvad der sker, ved at følge forbrug og salg i en app. Guiden om at overvåge din solcelleproduktion viser, hvordan.

Husk også at tænke på komforten. Det skal ikke betyde, at familien står uden varmt vand en grå dag. Lad altid termostaten sørge for en nedre grænse, så vandet er varmt nok, uanset om solen skinner.

Varmt brugsvand skal holdes på en temperatur, hvor bakterier ikke trives. Det betyder, at du ikke bare kan sænke temperaturen for at spare strøm. Følg anbefalingerne fra producenten og din installatør, og lad ikke vandet stå lunkent i længere tid.

Den modsatte fare er skoldning. Vand, der er varmt nok til at være hygiejnisk i beholderen, kan skolde ved hanen. Mange installerer derfor en blandingsventil, der blander koldt vand i, så temperaturen ved hanen holdes nede. Spørg installatøren, om det er relevant for dit hus.

Husk, at elpatroner og beholdere er en del af husets elinstallation. Brug aldrig et udstyr, der ikke er godkendt til formålet, og lad ikke andre end en autoriseret fagmand røre ved tilslutningen. Se guiden om installation, garanti og vedligehold, hvor du kan læse om, hvad du kan forvente af en installatør.

Endelig bør du huske på, hvad der sker ved strømsvigt. En elvarmet beholder holder en rum tid på varmen uden strøm, men tag ikke for givet, at du har varmt vand i flere dage.

Mange spørger, om det er bedre at købe et batteri eller at bruge en varmtvandsbeholder som lager. De to løsninger gør forskellige ting. Et batteri gemmer strøm, som kan bruges til alt: lys, tv, komfur og opvaskemaskine. En beholder gemmer varme, som kun kan bruges til varmt vand.

Til gengæld er en beholder meget billigere pr. gemt kilowatttime. Du har sandsynligvis allerede en, og en elpatron koster ikke meget. Et batteri er et stort indkøb, og det har en begrænset levetid. Varmt vand kan ikke komme ud på nettet igen, men det er heller ikke meningen.

For mange husstande er det rigtige at starte med beholderen. Den tager det første stykke overskud i sommerhalvåret. Kan du stadig have strøm til overs, kan et batteri senere tage det næste stykke. Læs mere om batterier i guiden om batteri og lagring af solstrøm, og sammenlign før du beslutter.

Start med at se på, hvad du allerede har. Hvilken type beholder er der, hvordan opvarmes den, og hvad bruger familien af varmt vand? Gå gerne på eloverblik.dk og se, hvornår elforbruget er størst, og hvor meget der løber ud på nettet.

Tal med en installatør om, hvad der er muligt. Spørg om en elpatron kan monteres i din beholder, hvilken størrelse der passer, og hvordan den kan styres efter solen. Få et skriftligt tilbud, og spørg, hvad det vil koste at lade den køre ud fra overskuddet.

Hvis du endnu ikke har solceller, er varmt vand en grund til at tænke på, hvor meget du kan bruge selv. Du kan få tilbud fra flere solcellefirmaer ved at svare på nogle få spørgsmål. Det er gratis, og du bestemmer selv, om du siger ja til et tilbud.